mandag den 8. marts 2010

Fra dag til dag, men ikke nødvendigvis den næste dag......

8. marts 2010
Jeg er begyndt at drikke the og er stoppet med at ryge den 6. september 2009, altså 6 måneder og 2 dage. Jeg MÅ være ved at blive gammel. Men jeg holder stadig af kaffe og drikke det da også. Jeg havde været total ryger hvis det skidt ikke var skadeligt og lugtede dårligt. Weekenden har været lidt for hård og jeg er træt.
Det er mærkeligt hvordan mennesker man kender kan ændre sig eller også er det mig der føler eller ser tingene anderledes. Følelsen af en sluttet kreds der langsomt splintres, men sådan er livet vel. Vi vokser og ændrer os ligesom alt andet ændrer sig. Ja, og hvorfor er der en VW her, jo jeg elsker jo VW t2, den er smuk, lyder godt, er praktisk og rummelig og den tænder menneskers kreativitet. Enten med at sætte den i stand, dekorere den, pynte den, elske i den, tage på ferie i den eller bruge den til samkørsel. En skøn bil. HVis jeg var mekaniker havde jeg sådan en i orange med røde blomster på : )

9. marts 2010

Starter morgen med the og laver en jord og lim blanding til min søn, ikke til morgenmad,men til at lave stenalderhuler med, forhåbentlig bliver det vellykket. Det er en stille morgen, min nabo kommer snart og brainstormer med mig.

10- marts 2010
Overvejer et kampråb! Ørkenens sønner har fisse fisse fez fez, hvilket er ganske udemærket. Jeg føler blot at det er noget andet jeg bør kalde på.
Pik, pik, ansjos og så det lange an sjoooooooooooooooooooosssss.
Det kan virke i en snæver vending, men jeg er ikke helt tilfreds, må tænker nærmere over det.

13. marts 2010
I dag er det forår, solen skinner og jeg kaster mig ud i en vild gulvvask og nu gør ryggen ondt, men det gør ikke noget lige nu. Min søn bygger drage.

14. maj 2010
Lykken - eller følelsen af lykke er sprød og sart som den første is på en vandpyt. Jeg savner at have en stor familie, men den slags er ikke noget som kan skaffes eller dukke op med posten, man har eller ikke. Foråret er på vej stille og roligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar